På Hejnsvig Skole er vi i fuld gang med implementering af PROJEKTBASERET LÆRING.
Projektbaseret læring er især kendetegnet ved, at undervisningen i højere grad giver mening for børnene, da de arbejder med og fordyber sig i noget, de kan relatere til.
På Hejnsvig Skole skaber vi en kultur i såvel skole som SFO, der bygger på legens karakteristika og projektbaseret læring.
Det betyder:
- At skolehverdagen giver mening for den enkelte elev
- At det er trygt at gøre sig umage, og der er plads til at turde fejle
- At eleverne giver hinanden konstruktiv og hjælpsom feedback i processen, så elevernes slutprodukter får høj kvalitet
- At elevernes selvværd og selvtillid øges via formidling og præsentationer af egne arbejder. Eleverne præsenterer arbejde, som de er stolte af!
- Eleverne inddrages og indtænkes i flest mulige processer og arrangementer