Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang fra dagtilbud til SFO

I Hejnsvig ligger børnehaven og skolen sammen. Dvs. at børnehavebørnene allerede stifter bekendtskab med skolens bygning når de starter i børnehave. Børnehaven bruger også skolens faciliteter, og dette er med til at skabe tryghed for børnene. De lærer lige så stille skolen at kende i det tempo som de kan overskue og er tryg ved.

I Hejnsvig starter samarbejdet omkring overgangen fra børnehave til skole allerede sommeren før skolestart. Børnehaven benytter sig af SFO´ens lokaler fra august. Til at starte med er det 1 dag om ugen, og efter jul er det 2 dage om ugen, og sådan skrues der langsomt op. 

Ved at de anvender SFO´ens lokaler, så lærer de også de voksne omkring indskolingen at kende. 

Derudover er der de seneste år lavet aftale om en overleveringsmøde før de starter fuldtid som skolestartere pr. 1. april, så både indskolingen og SFO personale har kendskab til udfordringer og gode tiltag.

I Hejnsvig er der medarbejdere med fra børnehaven i de 3 måneder i skolestartsgruppen. Samtidig er der personale med fra skoledelen, så dermed bygges der bro mellem de 2 institutioner. Der laves aftaler år for år i forhold til hvordan der kan laves ekstra tiltag f.eks. har Stjernerne været med til idræt sammen med 0. klasse i nogle perioder. De er også på besøg i undervisningen.